EU

EU er en klar fordel for Danmark

Hvis vi sammenligner mængden af EU stof I Danmark med resten af nyhedsstoffet, er vi ikke vildt beriget med nyheder og viden om EU. Dog er vi vidner til en lind strøm af information og ofte informationer der ikke er hele, derimod er de halve, skåret til og i nogle tilfælde fordrejet. Vi er også vidne til at små ting bliver blæst op til noget stort. Især når det kommer til om EU er rentabelt for Danmark eller ej.

Der er under alle omstændigheder mange argumenter for og imod EU, dog er der i min optik ingen tvivl, når bordet bliver gjort op, så er det en lang overvejende god forretning og giver Danmark langt flere fordele end ulemper. Men en af de mest sejlivede debatter er om hvad EU koster Danmark.

Men der er ikke lagt imellem at udsagnene om at, ”vi betaler for meget og at vi taber på at være medlem af EU.” Den konklusion kommer, når det vi giver til EU fratrækkes det beløb vi får tilbage i diverse ordninger. Så ender vi på en udgift up front på ca. 6 til 7 mia. Det korte regnestykke er så unuanceret som det kan blive.

Vores medlemskab af EU kaster en række fordele og afledte effekter af sig om burde være åbenlyst for de fleste. Alene det at det er let for andre EU borgere at tage jobs her i landet er en god forretning for os. Deres tilstedeværelse giver minimum det samme beløb i kassen, som det nettobidrag Danmark giver til EU.  Nemlig ca. 7 mia. Det er vel at mærke et  gennemsnitstal som finansministeriet har udregnet, som fortæller at indvandrer fra vestlige lande giver et plus 31000 i gennemsnit pr. person og deres efterkommere et minus på 4000 pr. person. Derfor bruger jeg det gennemsnit som finansministeriet har fundet. Men beløbet er formodentligt langt større.
De afledte effekter kommer af Større omsætning kval lettere tilgang til andre lande markeder, at der ikke er toldbarrierer, ingen underlige særregler og Tekniske handelshindringer.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er eu-oplysning.jpg

For at gøre en lang historie kort, så fortæller en rapport fra Erhvervsministeriet fra 2015, at Danmark tjener i omegnen af 100 mia. kroner i afledte effekter på medlemskabet af EU og eksporten er steget lige siden den rapport. Dvs. pengene minimum kommer 12 til 13 gange igen. Det må da siges at være meget god forretning.

Citat: EU’s indre marked bidrager markant til danske virksomheders muligheder for at afsætte deres varer i udlandet, og cirka 530.000 danske arbejdspladser er afhængige af efterspørgslen fra det indre marked. Afhængigheden afspejles også i resultaterne fra DI’s virksomhedspanel. 78 pct. af virksomhederne indikerer, at de i høj, i nogen eller i mindre grad har gavn af EU’s indre marked. Citat Slut Kilde: DI’s Virksomhedspanel – Afsluttet medio september 2017


Ikke betydning for væksten: I debatten har en udregning fra SDU[1] cirkuleret rundt som konkluderer, at EU ikke har en større effekt på den danske vækst. Rent ud sagt så er det en underlig og søgt konklusion, at EU ikke har en betydning for væksten.  Et citat fra en rapport fra dansk industri siger det meget klart. I 2017 udgjorte eksporten til EU’s 28 lande ca. 1/3. af Danmarks BNP. SÅ at konkludere at EU ikke har betydning for væksten i Danmark, kan der i den grad stilles spørgsmålstegn ved. Overskud på Eksporten giver råd til flødeskummet i Danmark. Hvis efterspørgslen på Danske produkter falder af den ene eller anden grund, så vil det alt andet end lige påvirke vores økonomi og dermed også vores vækst. Jeg har svært ved at tage en sådan udmelding seriøst.SDU’s påstand minder mest om en udregning lavet på bagsiden af en serviet Og er af samme værdi som servietten.
Arbejdskraftens frie bevægelighed: I Danmark arbejder så mange EU borgere, at der end ikke er ledige nok, som kunne tage de jobs i morgen, hvis de alle tog hjem. Det ville også være en katastrofalt for det danske arbejdsmarked og velfærdssamfund. Det er heller ikke uden grund at Bl.a. Polen gør sig enorme anstrengelser med, at få Polakker som er udvandret hjem til Polen. For her mangler de også arbejdskræft, om en række andre EU lande gør.

Uden EU: Jeg sammenligner ofte vores effekt af medlemskabet af EU med vores Storebæltsbro. Nu broen er her og efter at havde været her i mange år er dens effekt og den reelle ekstra effekt høstet. Den har givet os en god times kortere rejsetid, hvilket er en værdi i sig selv. Personer og varer kommer hurtigere frem og kan bedre udnytte deres tid, frem for at sidde og hugge i en færge. Men hvis broen forsvandt i morgen, vil effekten af det være til at få øje på. Mange ting vil blive dyrere og mere besværligt. Det samme vil formodentligt ske, hvis EU ikke var der i morgen.

Et andet eksempel, som jeg også gerne bruger.
Forestil dig at der var forskellige regler alt efter hvilken af de fem danske regioner du opholder dig i eller hvilken kommune.  Det vil vanskeliggøre en hver rejse imellem de 5 regioner. Eksemplet kan reelt bruges om et næsten hvilket som helst produkt. Den virkelighed gælder for mange rigtig mange virksomheder som eksporter.  Det vil kunne ses på det samlet regnskab. Det samme vil et Europa med nye toldmure. Markeder der før var åbne og en mulighed, vil enten kaste mindre eller slet ingen handlen af sig, da omkostningerne vil blive for høje og gevinsten forsvinde helt eller delvis og dermed blive urentabel.

Danmark har ikke underskud i forhold til EU

Demokratiet i EU

Skulle der være et kritikpunkt, hvor jeg godt kunne møde Rinja Ronja Kari (RRK) fra Folkebevægelsen imod EU et stykke hen ad vejen, er det på spørgsmålet om EU er gennemsigtigt nok.

For som det er i dag har vi som borgere svært ved, at følge med i, hvad der sker på ministre og statsleder niveau, da offentligheden ikke har adgang til alt. Vi ved ikke hvad de stemmer og hvad de enkelte har sagt. Dermed kan de ikke stilles til ansvar og kan påstå, hvad som helst når de kommer hjem.
Det samme omkring gennemsigtigheden om de mange penge som kanaliseres rundt til og fra EU systemet. Det er jo ikke så få midler der bliver flyttet rundt med og det er trods alt rart at vide, hvor de kommer hen og hvad de bliver brugt til.

Der hvor jeg er lodret uenig med RRK er, hvor detaljeret gennemsigtigheden bør være. Hun går meget op i bl.a. blyants penge og hun har selv lagt sit eget regnskab for blyantspenge offentligt frem.
Jeg forstår bevæggrundene, for der skal nok hver en enkelt eller flere der ikke bruger de penge som de er tilsigtet til. Men det må være en intern revision der må stå for den kontrol.
For jeg er bange for, at selv den mindste post kan blive genstand for en unødig debat, som mere bunder i misundelse og manglende indsigt end en seriøs hensigt. Eller regulær smedekampagne bare for syns skyld. Mange har allerede ondt et vist sted over de forhold som politikerne har. Lidt med rette, men jeg ser ingen grund til at kaste flere ting ind på bålet, som menig mand har svært ved at overskue, men som kan skabe en unødig brænd.

Info boks: Tillæg til generelle udgifter (blyantspenge)
Dette tillæg udbetales som en fast godtgørelse med henblik på at dække udgifter som opstår i forbindelse med udøvelsen af deres parlamentariske hverv, såsom udgifter til kontordrift, telefon og post, samt indkøb, drift og vedligeholdelse af computerudstyr. Tillægget er i 2018 på 4.416 EUR pr. måned. (ca. 32.850 kr.).

Kilde: Europa-Parlamentet i Danmark
Gothersgade 115. DK-1123 København K

EU er fremtiden, en nødvendig konstruktion

Den Italienske Vicepræmier minister Salvini og leder af LIGA har i den seneste tid forsøgt at samle den europæiske højrefløj og de nationalkonservative. De har afholder et par møder om at danne en fælles front i EU. Et af deres store budskaber er at Nationalstaterne skal styrkes for EU enten bestemme for meget eller gør for lidt. Det første er altid en samtale værd. Men mht. hvad EU bestemmer, der har Jeg blot et spørgsmål, hvad holder dem tilbage? Nationalstaterne kan jo til en hver tid melde sig ind i kampen, med hvad de kunne tænke sig og byde ind med det. Men så kan de jo ikke kritisere EU.

Salvini siger yderligere: EU er for alt for mange europæere blevet et levende mareridt, styret af verdensfjerne bureaukrater i Bruxelles uden nogen forståelse for folks reelle problemer.”.  Tja, der vel reelt de nationale politikere der skal vise vejen for deres lands befolkninger.  At give EU skylden for de nationale problemer på denne måde, har jeg nævnt og gør det gerne igen. Langt størsteparten af de nationale problemer, er opstået i det enkelte nationalstat pga. deres egen førte politik.
Virkeligheden er at den gruppe er splittet på forhånd. Lad mig nævne bare to årsag til det. Italien vil gerne have en fordeling af flygtninge og immigranter. Det er de også ene om i den gruppe at tale for. Østrigs kansler har udtrykt for, at Sydtyrol burde komme tilbage til Ungarn. Er der virkelig nogle med en smule fornuft der tror at Italien vil lade det ske. I don’t thing so.

Ingen tvivl hos mig

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at EU er klart at foretrække frem for et kludetæppe af bilateralt aftaler, som er administrations tunge og som ikke gavner nogen eller noget som helst. Vi tjener godt på medlemskabet op imod pengene 13 til 15 gange igen. Eksporten udgør hvad der svarer til 1/3. af Danmarks samlede BNP og et svækket EU eller EU kollaps vil blive en rigtig dyr affære.

EU Debatten i Danmark

Når jeg nu har nævnt den kaotiske situation i UK, så er det i min optik værd at se på vores egen debat omkring EU her i Danmark. Den må siges at havde været næsten lige så usynligt, som Lars Løkke Rasmussen har været som Statsminister.

For det er ikke reelt meget vi hører og taler om EU og når vi gør det, er det ofte i overskrifter, på 30 sekunder og ikke plads til nuancer, som en hvert vigtigt emne fortjener at bliver præsenteret med.

Selv om Anders Vistisen fra DF i sin lille bog om EU mener, at medierne her hjemme er for EU positive, så er jeg nok ikke overraskende uenig. Ud over at det nok skyldes vores politiske forskelligheder, så har jeg noget at hænge det op på.

Der er helt generelt meget langt imellem EU stof i de danske Medier, og ofte er det ikke med de gode nyheder eller artikler. Generelt er der for få positive nyheder. Jeg kunne også stille det spørgsmål.
Hvornår hvor tit har vi kunne opleve en folketings debat om EU. Stort set aldrig, det bliver klapset af i Europaudvalget. Her kunne RRK også rette noget af sin kritik hen omkring gennemsigtigheden.

Et godt eksempel på den manglende debat er, at stort set ingen har beskæftiget sig med EU kommissionens hvidbog ”Future Of Europa”, som kort fortalt har forsøgt at skabe en debat og samtale om EU’s fremtid, ved komme med 5 bud på EU’s fremtid.

De fem Scenarie

Scenarie 1: Uændret kurs.
Reformarbejdet forsætter

Scenarie 2: Intet andet end det indre marked.
Den europæiske union skifter gradvis tilbage til det indre marked (EF)

Scenarie 3: De, som vil mere, gør mere.
Den europæiske union gør det muligt for medlemsstaterne at gøre mere på specifikke områder. (EU i flere hastigheder)

Scenarie 4: Mindre, men mere effektivt. Den Europæiske union levere mere og hurtigere på udvalgte områder og mindre på andre.

Scenarie 5: Langt mere sammen. Den europæiske Union beslutter at gøre langt mere sammen på tværs af alle politikområder


Her er jeg varm fortaler for et EU i flere hastigheder, dvs. scenarie 3 og gerne med elementer af scenarie 2 og 4.
Med flere hastigheder, må det enkelte lande gøre op med sig selv hvad de vil. Mængden af ansvar og indflydelse, samt muligheder skal naturligvis følge, hvor stort engagementet er fra det enkelte land.  For det må heller ikke blive sådan at, man kan købe en 1/8 del lottokupon og så forvente at få den fulde gevinst. Den går altså ikke Granberg.

Sådan som det er nu, så er det direkte uholdbart og utåleligt. Der skal nogle seriøse drøftelser til og nogle lande især i øst, burde virkelig overveje om de ikke er det forkerte sted. Dette vil jeg dog ikke dykke ned i her. Blot nævne at en reform af Lissabon aftale og især omkring artikel 7, burde være en topprioritet i de kommende år. Her kunne det være en oplagt ide at drøfte EU i flere Hastigheder.

Valget i morgen er hammerne vigtig hvor valget reelt står imellem sammenarbejde eller splittelse.

Zelsius tager temperaturen på hverdagen

ALLE REJSER STARTER MED ET ENKELT SKRIDT

Zelsius tager temperaturen på hverdagen

ALLE REJSER STARTER MED ET ENKELT SKRIDT

%d bloggers like this: