Foto: Lilian Wismar
Sted: Sorø Sø

I klimadebatten kører der mange små sideskud i den store debat eller man kunne også kalde dem for stedfortræder krige. Men en af dem er opkøb af landbrugsjord. Især landbrugsjord der ikke er rentabelt at dyrke.

Det er jo logisk nok at starte der. Yderligere jorder, som ligger oven på vigtige drikkevands magasiner er også oplagt. Hertil kunne  der tilføjes de randzoner som det vurderes, er vigtige for vandmiljøet. Så skal bonden heller ikke gå og bliver mavesur over ikke at kunne dyrke jorden. For så er den jo ikke længere landmandens.

Taget af Henrik Freyberg

Den manglende styring vil give konflikter

En anden type konflikt i denne debat er de mange interessanter. Et eksempel på dette kan ses i en sag fra Nordjylland omkring et MTB spor som åbenbart er etableret i en fredet skov. En type konflikt der måtte komme. Her har naturfredningsforeningen fået medhold i, at en MTB bane skal fjernes.  

Det er super fint, at nogle vil passe på vores natur og sjældne af slagsen. Men hvis en gruppe kan sætte sig på hele naturen som det passer dem. SÅ vil der opstå en masse konflikter, både imellem naturfredningsfolket og alle de andre brugere af naturen. Men i den grad også imellem de forskellige brugere af naturen. Citatet under her beskriver det meget rammende. .

Citat: Hvis man fjerner sporene, sådan som der er lagt op til i afgørelsen, så kommer man til at køre på gangstierne. Og så kommer vi tilbage til problemer, som der var for ti år siden, inden sporene kom, hvor der var nogle kæmpe brugerkonflikter, siger Michael Ker Citat slut
Kilde: DR Nyheder 30. nov. 2019 kl. 11.58
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/stoerste-sag-af-sin-slags-mountainbike-spor-i-fredet-skov-skal

Denne konflikt vil kun være den første ud af rigtig mange. For konflikten imellem de mange interessanter i forhold til vores fælles natur, vil tage til. For rigtig mange mener at de har ret til at færdes og bruge naturen. Derfor vil der blive brug for en enhed til at styre denne proces. Slots og naturstyrelsen kunne passende sammen med de forskellige interessanter stå for den opgave.

Det er bare vigtigt at disse konflikter bliver taget i opløbet.

Billig løsning for alle

Nogle skal jo så betale og som debatten og diskussionerne lyder så skal alle andre end en selv betale for dette opkøb. Der er allerede flere muligheder i form af foreninger, fonde m.m. som har dette som deres fineste formål. Bl.a. findes der skovfonden.dk, Dansk naturfredningsforening, blot for at nævne to. Staten arbejder vist også på en model.

Der findes dog en nemmere og hurtigere måde at løse det på. for kun 100 kroner om måneden kan ganske få personer gå sammen om at købe en hektar jord. alt efter hektar prisen, så skal der mellem 1250 og 2250 personer til at opkøbe en hektar om måneden. Mere besværligt er det heller ikke.

Info. boks: En landbrugshektar i Danmark koster ifølge Danmarks Statistik imellem 125.000 og 225.000.

I 2017 var der i alt 2.7 hektar landbrugsjord. Af dem var 1.4 mio. hektar dyrket med kornprodukter.

For at gøre det lettere, så vil en opdeling og kategorisering af jorden i eksempelvis 3 niveauer være et nyttigt værktøj. Så den sårbare natur som ikke tåler anmassende brugere, kan bliver skilt fra. Måske er det kun den jord der kan tåle at blive brugt aktiv, der skal opkøbes af danskerne i fællesskab. OG lade naturfredningsforeningerne, fonde og staten om resten.

Lad klubber og foreninger adoptere sektioner

For at mindske konfliktfladerne og skabe den nødvendige opbakning såvel lokal som nationalt. Så vil det være oplagt, at forsøge sig med at lade foreninger og klubber, som bruger naturerne meget adoptere et område. Hvor de med faglig opbakning og sparring får udleveret de materialer der skønnes nødvendigt. For at pleje de udvalgte område og så de kan bruges til de ønsket aktiviteter. På sådan en måde at der bliver plads til både naturen og menneskene på en og samme tid.

På denne måde bliver projektet lokalt og folkeligt forankret. Vigtig detalje for at kunne lykkes.

Taget Af Henrik Freyberg

Uanset hvad så ville det være mest optimalt, at der kommer en koordinering på alle de mange interesser der er på spild. Så det kan blive en folkelig sag og opgave. Det fede ved et projekt som dette, vil være at det reelt har en slutdato. På et tidspunkt vil den nødvendige jord været opkøbt og en fond vil gå over til at have en vedligeholdelses formål.

Selv om jeg ikke har taget at etablering af skov m.m. med, så vil jeg påstå at et sådan et opkøbs projekt kunne være overstået på ca. 15 år.

Foto: Henrik Freyberg ved Strids Mølle