Hvad er det der varer længere tid end julen og næsten lige så lang tid som en elefants drægtighed…! Det er valgkampen i Danmark og vi skriver nu maj 2019 og valgkampen buldrer løs Stemningen og tonen bliver mere og mere skinger og hektisk. Sådan har billedet reelt været i et lille år. Et år som har handlet om positionering og så sikkert, som amen i kirken kommer de mange forslag og aftaler, op til valget, som en dæmning der er bristet. Frem for ledelse af landet.
Desperationen er bestemt til at få øje på, det nærmest driver ned af væggene, i form af Fake News, overdrivelser, udskamning, dæmonisering, Løgn og latin, lovovertrædelser, grøftegravning m.m.

Hvad skal vi så stemme om lige om lidt? Kort sagt, mere af det samme. Først og fremmest om vi forsat ønsker en usynlig statsminister, For hullubalu hvor har Lars Løkke Usynlig Rasmussen været henne i de år som statsminister. Stort set usynligt. For vi har en statsminister der konstant flittigt og dygtigt er blevet trykket på navlen af DF. Man ser det for sig.

Vi skal stemme om vi ønsker flere brud på armslængdeprincippet, flere politiske beslutninger, som stritter imod fagligheden. Mere topstyring som er i familie med centralisering, hvor flere og flere detaljerede krav fra politisk hånd bliver mere reglen end undtagelsen.  Vi skal stemme om vi ønsker mere grøftegravning, hvor DJØFer, Københavnere m.fl. i forvejen er blevet gjort til en politisk kampplads og udpeget som det onde selv, frem for at der bliver taget fat om nældens rod ud fra fakta og almindelig sund fornuft. Her kan vi med rette frygte, hvem der bliver de næste der skal udskammes.

Vi har været vidne til en regering, som har været DFs tamme kanariefugl og det seneste skud på den håndholdt regeringstid, kan vi se omkring 24Syv. Det er en tilståelsessag fra regeringen, bedst udtrykt af Mette Bock. ”Det var DFs ønske” og Nasser Khader i Berlingske 28 marts Citat: ”Det er trist, og regeringspartierne skulle have stået mere fast. Citat slut. Han forsætter i øvrigt med at uddybe i Mennesker og medier samme dag, hvor han fortæller at forhandlingerne blev taget ud af ordførende hænder og rykket op i hierarkiet. Nu kan de så få en DAB kanal. Endnu værre er vi med denne aftale, vidne til endnu et eksempel på disciplinen ”Er der ikke en ild, så anstifter vi den selv”. 110 km reglen synes at værre et meget bevidst træk fra forslagsgiveren. Der er nogle der har læste Kotters modellen om at skabe en brændende platform. Men det sidste vi har brug for, så er det flere grøfter og flere påsatte brænde i dansk politik og landsdelene imellem. Især når der reelt ikke er et problem.
 
Vi har været vidner til beslutninger, som har kostet landet mange unødige mio. og mia. Her vil jeg blot nævne det pinlige forløb med SKAT hvor der er 116 mia. ude at svømme hvor det vurderes at kun 25 mia. kan inddrives. Den midlertidige politiskole, som alene har kostet unødige 55 mio. PLUS de mange penge, som 16 kommuner har brugt på at gøre sig til i kampen om den endelige placering. Lindholm som minimum kommer til at koste 750 mio. Tullebanen vil koste 1 mia. for 20 km jernbane. En omfartsvej som allerede er barberet en god 1/3 ned til lige under 100 mia. En omfartsvej som lokale med et påstået røvkedeligt liv ikke kan se noget behov for.
Imens bliver f.eks. busruter rundt om i landet enten nedlægges, omlægges eller forringes pga. den samlet besparelse i forbindelse med omprioriteringsbidraget.  Ruter som i øvrigt Har været flittigt brugt af mange. Det vil ikke ligefrem hjælpe på bosætningen i de områder.

Danske statsborgere blevet fremmedgjorte i deres eget land og børn sendt ud af landet… alene. Sådan bør en stolt nation ikke behandle egne statsborgere. Symbolpolitik når det er værst, alt for en taburet.
vi har været vidne til, at politikere har kunne bryde loven uden, at det har haft konsekvenser, samt ubrugelige undersøgelser, som ville været dumpet til en hver eksam.
Vi skal også stemme om en meget mere vigtig ting, nemlig om vi ønsker mere uærlighed, flere fortielser og fordrejninger.  Vil vi forsat være tilfreds med, at vi ikke præsenteres for hele sandheder.

Men Jeg kan jo en sjælden gang have taget fejl, for vi har jo en statsminister, der ikke vil være statsminister for en hver pris… og det er ganske vist.
Er alternativet så bedre, jeg har min tvivl, for Mette ”D” Frederiksen  har jo lagt sig i slipstrømmen på DF og regeringen på integrationsspørgsmålet og de mange stramninger, hvor mange skal rammes for at nå de få og hvor virkningerne og konsekvenserne nok skal komme til at ramme os som en boomerang lige i nakken.

Mere af det samme er i grunden et handlingslammet folketing, hvor de gamle partier er villige til, at sælge ud af kernesunde danske grundprincipper om at passe på hinandens og vores værdier og ikke opdele befolkningen i grupper for at stille dem op imod hinanden.

Ingen synes at ville søge hen imod en politik som gør et helhjertet forsøg på at samle fremfor at splitte. Jeg er ligeledes ikke fortrøstningsfuld i forhold til om vi kan forvente en anderledes debat og ledelse af dette land, så længe de to gamle magtpartier venstre og Socialdemokraterne vogter på hinanden og leger den evig dans om den varme grød og stol. Alt imens har DF meget dygtigt kunne trække de to stoledansende partier rund i manegen.

For ingen har forsøgt at skabe en debat der er bred nok, som er dyb nok og som viser det fylde billede. Få grupper har stået for skud. Ikke vestlige borgere er næsten blevet gjort til eneskurk for de udfordringer vi ikke alene har i Danmark men i hele Europa.  Nok er de ikke en ubetydelig kilde til irritation, problemer og udgifter, men vi kan snildt godt selv præsentere en række delårsager til, at det ikke går så godt som det kunne gøre. Danmark kommer ikke op på den grønne gren og alt er fryd og gammen, hvis alle ikke vestlige indvandrer blev sendt hjem i morgen.

Men i denne blogserie præsenter en række fortielser, “hvide” løgne og manipulerende udsagn der huserer især i indvandringsdebatten.